
Rishøj har (som bekendt) forfremmet den tidl. 2. holdstræner Jimmy Brinksby til cheftræner, mens sidste års cheftræner Jesper “Købmand” Pedersen har skiftet rolle til manager. Dette har efterladt en ledig trænerpost for klubbens 2. hold – En post som den tidl. midtbanegeneral Andy Rye nu skal prøve kræfter med.
Som spiller var Andy Rye en aldeles fremragende fodboldspiller, som vel nok havde sin storhedstid i 2002, da han var en del af Herfølge Boldklubs 1. holds trup (før HB Køges tid).
Rye var et stort talent, der blev forventet meget af.
Desværre ødelage en korsbåndskade den fodboldmæssige fremtid på højeste niveau.
Som træner er Andy Rye helt uden erfaring, og opgaven med Rishøj BKs næstbedste seniorhold bliver Ryes første træneropgave.
Helt ukendt er han trods alt ikke i Rishøj Boldklub, da han igennem flere år styrede den centrale midtbane på klubbens førstehold, hvor han slog den ene aflevering efter den anden mod hjørneflaget, så tankerne strøg tilbage på Jan Mølbys storhedstid i Liverpool.
Hos Rishøj Boldklub er man overbeviist om at Andy har de helt rigtige menneskelige egenskaber til jobbet, samt den rette indstilling til tingene, der gør at han vil gå forrest til hver træning.
Rishøjs 2. hold skal avancerer
Den nye manager i Rishøj: Jesper “Købmand” Pedersen, ønsker også alt mulig held og lykke for Andy Rye i hans nye trænerjob.
“Købmanden” ser nemlig gerne at klubben 2. hold kommer længere op i rækkerne, således at springet til førsteholds-truppen bliver mindre markant:
“Vi vil gerne vise lidt mere hensyn til vores andethold. De spiller lige nu i serie 3, men det vil give rigtigt god mening for os, hvis de kunne være i serie 1 eller måske endda Sjællandsserie om fire-fem år”, siger Rishøj-manageren.
Andy Rye og Rishøj Boldklubs 2. hold i Serie 3 har første turneringskamp i foråret: Lørdag d. 7. april, hvor Rishøj gæster Greve.




0 kommentarer
Tilføj din kommentar
Commenting is allowed only for registered users.